Hop til menu

Skålspænder i bronze


Udsolgt pt.

Prisen er for et par (2 stk).

Skålspænderne er udformet i Jellingstilen, som dateres til perioden 895 - 960 e.kr.
Vikingekvinder bar skålspænder sammen med selekjolen, hvor de tjente til at fæstne kjolens seler på forsiden. Mellem spænderne hænges ofte en kæde med perler, vedhæng og evt. mindre brugsgenstande.

Disse skålspænder er inspirerede af et dobbeltskallet spænde fra Buskeryd i Norge. 

Sælges som par. Skålspænderne bæres korrekt med nålefæstet vendende nedad. Sådan er de vendt i vikingetidens kvindegrave, og det giver den fordel, at man ikke så let taber spændet, såfremt det skulle gå op.
Disse spænder har på bagsiden separat fæste til perlekæde og nålefæstet er kunstfærdigt udført som et lille dragehoved. 

Historisk baggrund

Skålspænder - eller skålfibler - forekommer i forbindelse med vikingetidens kvindedragt. 

Allerede i den romerske jernalder bæres andre spænder det samme sted, og det tyder på, at selekjolen er sidste led i en lang dragtudvikling. Desværre er dragtfundene så få, at det er svært at sige, præcist hvornår selekjolen vinder indpas. Omkring år 600 e.kr. er der tydelige beviser for dens eksistens.
 
 
Skålspænder er fundet i hele Skandinavien på nær Gotland, hvor man i stedet for skålspænderne anvendte dyrehoved-spænder.
Der spekuleres i, hvorvidt skålspænderne kan have haft en hedensk betydning, idet de angiveligt ikke er fundet i tydeligt kristne grave.
 
Graven herover er fra Cnip, Skotland. 
 
 
 
Læs mere her:
 
Bau, F. 1981. Seler og slæb i vikingetid. Kuml 1981. Se den hos Bibliotek.dk
    Om selekjolens rekonstruktion ud fra fund af skålspænder og bevarede seler.
 
Jensen, J. 2004. Danmarks Oldtid. Yngre jernalder og Vikingetid 400 - 1050 e.kr. Gyldendal. Se den hos Bibliotek.dk
    Generelt om klædedragten.

Jensen, S. 1991. Ribes Vikinger. Den antikvariske samling i Ribe. Se den hos Bibliotek.dk
    Om støbning af skålspænder.
 
Rimstad, C. 2009. Vikinger i uld og guld. Om de danske vikingetidsdragter, baseret på tekstilfund i grave. Se den hos Bibliotek.dk
    Nyere universitetsspeciale om rekonstruktion af vikingetidens dragter ud fra fund. God gennemgang af nyere fund, og mange rigtig interessante observationer.