Vores kofte har sammensyede sidekiler og små kiler under armen. I længden går koften til midt-lår eller knæ, sådan som den blev båret i vikingetiden og middelalderen. Koften er opsyet i 100% hør eller 100% uld og leveres som standard med rundet halsudskæring. Ønskes andre halsudskæringer (V-formet eller med slids) eller syning i to farver kan dette bestilles ved at skrive i tekstfeltet i indkøbsvognen, når du bestiller.
Hør: (kun understregede farver er 100% autentiske, læs mere her)
Koften er fra vikingetiden påvist i fund fra bl.a. Birka og Hedeby, og overalt danner puslespilsbrikkerne det samme overordnede billede - trods mindre forskelle. Vikingetidens kofte går til knæet eller midt på låret, den har lange ærmer og er forsynet med kiler i siderne. Alt i alt er snittet en kortere udgave af kvindernes kjole.
Koften udvikler sig i oldtiden meget langsomt, og gennem jernalderen,
vikingetiden og den tidligste del af middelalderen er ændringerne meget
få. Fra den tidlige middelalder kendes flere fund af velbevarede kofter, som alle er designet efter samme princip. I 1200-tallet (og i nogle tilfælde helt frem til år 1400) anvendes dog en længere udgave af koften, idet det bliver moderne for mænd at bære en ankellang kofte. Herefter bliver mandens kofte igen kortere, men har nu et lidt andet design. Kun lærde og kirkens folk bliver ved med at anvende den ankellange kofte.
I 1898 blev der fundet et moselig i Kragelund ved Viborg. Liget bar ifølge G. Zarauws rapport:
" En særk eller kofte af groft, to skaftet vævet tøj, naaede fra halsen til midt paa laaret, sammenpresset i stive folder."
Man troede længe, at moseliget var ældre end det nok var, men selve liget er for længst forsvundet. I 1998 tog man C14-prøver af koften,
og de daterer den til perioden 1045-1145. D.v.s. at kjortlen stammer fra slutningen af vikingetiden eller begyndelsen af middelalderen.
Koften har kiler både i siden og for- og bag, men det ser ikke ud til, at sidekilerne var syet sammen. Bevaringen er dog for ringe til, at man kan sige det med sikkerhed. Dog var sidekilernes kanter syet med kastesting - sandsynligvis for at forhindre optrevling.
Se billede af koften og læs mere her (på engelsk):
http://forest.gen.nz/Medieval/articles/garments/Kragelund/Kragelund.html

Selvom skjorten fra Thorsbjerg-fundet er i omtrent 600 år ældre end vikingetiden, så viser den, hvor få ændringer skjorten/koften gennemgik på trods af de mange år. Og egentlig er adskiller den sig heller ikke væsentligt fra vor tids T-shirt.
Skjorten er fundet i Thorsbjerg mose ved Slesvig, og man fandt også to par bukser og en pragtkappe. Skjorten er syet af kipervævet stof og ærmernes nedre kant er pyntet med et brikvævet bånd. I siderne er der slidser, for skjortens sidesømme er ikke syet sammen helt ned til dens underkant.
Mønstersnittet er designet så økonomisk som muligt, så ærmernes længde svarer til stofstykkets vævebredde. Fra omtrent samme periode kendes også ærmene fra en skjorte fra Dätgen i Nordtyskland samt en skjorte fra Bernuthsfeld også i Nordtyskland. Denne sidstnævnte skjorte er stykket sammen af henved 50 stofstykker.
Grækeren Strabo (63 f.kr. - 20 e.kr.) har endvidere beskrevet, at gallerne bar en skridtlang tunika med ærmer og slidser.
Denne kofte er dateret til middelalderen, og ligesom de andre stammer den fra et mosefund. Bocksten-mose ligger i Halland i Sverige, og her fandt man i 1936 et moselig iført en komplet middelalderdragt.
Bocksten-mandens kofte er syet i valket uldstof med 2/1 kipervævning. Den har kiler både for og bag og i siderne, og ærmerne er forsynet med små ærmekiler og snævrer en smule til ud mod håndleddet. Foruden koften bar Bocksten-manden også hoser, kappe, strudhætte, sko og bælte, og han havde en stoftaske, en skede og to knive med sig.
Se et billede af Bocksten-mandens kofte her:
http://www.kostym.cz/Anglicky/1_Originaly/01_Goticke/I_01_31.htm