Jakken (kjortlen) er figursyet med rygsøm, hvilket giver et elegant snit svarende til 1600-tallets afbildninger. Fortil lukkes kjortlen med enten hægter (bønder) eller metalknapper (soldater og borgerskab). Borgerskabet og soldaternes kjortler havde ærmeopslag og lommeklapper, mens bøndernes var mere simple.
Vores jakke er opsyet i uld og med rundet halsudskæring. Til bondedragten bør man vælge neutrale farver (brun). Bemærk dog, at eventuelle knaphuller er maskinsyede - særlige ønsker til trådfarve kan imødekommes.
Vi fører også denne type kofte: Se den her.
Først omkring slutningen af middelalderen ses kjortler, der er åbne fortil. De lukkes af bønderne med hægter, mens knapper er forbeholdt finere folk.
I slutningen af 1600-tallet anvendes en variation af denne
koftetype, kaldet en justaucorps, af de højere samfundslag. Den har
typisk store og hængende ærmeopslag og en overdådig dekoration med
possementer og et væld af knapper.





Alle ovenstående billeder er udsnit af W. Heimbach 1666: Arvehyldningen i København 1660.
Soldater og borgerlige herrer.