Bronzealderens er den tidligste periode, hvorfra vi har oplysninger om dragten. På dette tidspunkt er man begyndt at fremstille klædedragten i hjemmevævet stof af uld eller nældefibre, men man har endnu ikke lært at plantefarve dragten, og det kan ses på snitmønstrene, at de er udviklet til brug på skind og læder, så man har simpelthen overført klædedragten af skind til det nye materiale: uld.
Det er egekistegravene, der har æren for, at vi kender til bronzealderdragtens udseende. Disse gravhøje fra bronzealderen har sikret over 3000 års overlevelse for genstande som tøj, hår, træ og nødder. Bronzealderens mand bar som udgangspunkt kofte og kappe af grov uld. På hovedet kunne han f.eks. bære en hue af filtet uld, og de mange fund af rageknive taler for, at han var glatbarberet.
Bronzealderkvinden bar en kort bluse samt enten et snoreskørt eller et langt nederdelsagtigt skørt af uld.
Læs mere om dragterne på de enkelte produktsider...